Restaurationsakustik er et frygteligt ord, næsten ikke til at udtale. Det, jeg mener, er akustikken i moderne restauranter, cafeer, barer osv. Så véd de fleste, hvad jeg mener.
Min kone og jeg går jævnligt ud at spise på alle mulige spisesteder, moderne og klassiske, billige og dyre, men det, der kendetegner mange af stederne, er en frygtelig ”akustik”.
Den gør det svært at høre og forstå den, man taler med, også selvom vedkommende sidder lige over for én på mindre end 1 meters afstand. Det burde være et simpelt akustisk problem, men det er det ikke.
Det, der styrer akustikken i lokalet, er efterklangen, dvs. hvor hurtigt lyden dør ud i lokalet. Det fornemmes af os som klangen i rummet, eller at rummet runger. Efterklangen styres alene af, hvor stort rummet er (der er måske højt til loftet?) samt hvilke materialer, der er brugt i loft, på vægge og på gulv. Samt møbleringen. Man taler om, hvor meget lydabsorption, der er i rummet.
Det er let at forstå, at moderne, minimalistisk cafearkitektur med hårde, glatte flader sammen med hårde, upolstrede møbler medfører en ”hård” akustik, hvor støjniveauet er højt og taleforståeligheden dårlig. Hvis nogle af gæsterne også har et lettere høreproblem, så er man i vanskeligheder.
For nu at være grov så designes disse miljøer ganske ofte af arkitekter, designere eller tilsvarende, som ofte hyres p.g.a. en fortid med tilsvarende fancy restauranter. De har desværre ofte ikke fornemmelse eller viden nok om materialerne og deres virkning. Faget materialelære findes således ikke mere på de pågældende uddannelser!
Når det er sagt, skal det understreges, at akustikmaterialer, altså de lyddæmpende - eller mere korrekt - de lydabsorberende - kommer i så mange ”forklædninger”, at det er fuldt ud muligt at designe en behagelig akustik (for gæsterne), som samtidig opfylder indehaverens (eller arkitektens) ønsker til stedets udseende!
Det er et spørgsmål om at få fat på den rigtige viden. Fx via kontaktformularen på denne hjemmeside!
|