Dårlig akustik er hverdag i musik- og øvelokaler

 
Dårlig akustik plager musiklokaler, både øvelokaler, større sale og aulaer. Det skaber ringe vilkår for især elektrisk forstærket musik, der let kommer til at lyde ”grimt”. Du har sikkert selv oplevet det – Bassen buldrer og lyder alt for høj, mellemtonerne roder, en diskant ”faser” og det samlede lydbillede er alt andet end en fornøjelse at høre på.
 
Spilles der akustisk musik i lokalet, er der ofte problemer med dårlig definition, hvor lyden roder sammen og medfører en ujævn lydfordeling ud over publikumsområdet.
 
Ser vi på elektrisk forstærket musik, er faktum, at hvis akustikken i lokalet er dårlig, så er der intet lydanlæg, der kan rette op på det. Det véd de fleste i virkeligheden godt, og at ”skyde sig igennem” med lydsystemet på fuld kraft, når rummet i øvrigt lyder som en tønde, duer simpelt hen ikke. Det bli’r bare værre!
 

Guide: Sådan får du bedre lyd i musiklokalet

 
I virkeligheden er det ret få guidelines, der skal følges for at få lokalet til at fungere godt, eller i det mindste meget bedre end det gjorde. Her er 5 trin, der vil give musiklokalet en bedre akustik.
 

1. Lydanlægget skal passe til rummet

 
Akustikken og lydanlægget skal passe sammen, dvs. anlægget skal vælges efter rummet, og efterklangstiden i rummet skal dæmpes efter nogle mindstekrav, for at lydanlægget kan fungere.
 

2. Efterklangstiden skal passe til lokalets formål

 
Efterklangstiden skal tilpasses, så den understøtter den musik, der skal spilles i lokalet. Efterklangstiden er den tid, det tager en lydimpuls at falde med 60 dB efter den er afbrudt. Her er en generel vejledning:
 
Når lokalet bruges til mange formål:

Efterklangstiden skal være kort.
 
Alternativt kan man indrette lokalet med fleksible lydabsorberende løsninger, som jeg blandt andet designede til Auditorio Alfredo Kraus på Gran Canaria. Salen er primært en klassisk koncertsal, der ind i mellem lægger scene til rytmisk musik (og i øvrigt til en filmfestival).

Følgende skal betragtes som vejledende værdier!
 
Rytmisk musik og elektronisk forstærket musik:
  • Lokale op til 20-30 personer eller et øvelokale – efterklangstid: ca. 0,4-0,5 sekunder.
  • Lokale til 100 personer – efterklangstid: ca. 0,6 sekunder.
  • Aula eller en festsal til 300 personer – efterklangstid: ca. 0,8 sekunder. 
Korsang og klassisk musik

Korsang vil lyde klangfattigt, hvis efterklangstiden er så kort som ovenfor, derfor
  • Lokale til ca. 100 personer – efterklangstid: ca. 1,0 sekund.
  • Lokale til ca. 300 personer – efterklangstid: ca. 1,5 sekunder.
Er du nysgerrig efter at kende efterklangstiden i jeres musiklokale eller aula, kan en akustikspecialist hjælpe med måling og beregning. Han kan også komme med forslag til en akustik, der vil gøre lokalet bedre egnet til dets formål.
 
Hvis du gerne vil i gang selv, kan du følge de tre trin nedenfor.


3. Dæmpning af bagvæggen

 
I de fleste "kasseformede" rum er den mest kritiske flade lokalets bagvæg, dvs. væggen modsat scenen. Hvis bagvæggen er en mur eller en gipspladevæg, skal den dæmpes med en lydabsorberende beklædning af fx Fiberfloat, Glasuld, Rockwool eller Troldtekt.
 
Denne  lydabsorberende beklædning bør have en tykkelse på 50-100 mm og dække hele væggen og af praktikse grund ned til 300-500 mm over gulvet.
 
Visse beklædninger er sarte over for pilfingre, så de bør beskyttes på forsiden med fx en perforeret stålplade med en perforationsgrad større end 25%.
 En åben bræddebeklædning kan i princippet også bruges, men yder ikke helt samme beskyttelse og er heller ikke tilladt på grund af brandsikkerheden.
 

4. Dæmpning af loftet

 
For at et rum har en god akustik, skal det ikke bare dæmpe lyden men også have en god lydfordeling. Lyden skal fordele sig jævnt ud i lokalet til alle tilhørerne, og her spiller loftet en vigtig rolle. Loftet skal reflektere lyden på noget af fladen og dæmpe den andre steder.

Den reflekterende flade

Hvis loftet er hårdt, fx beton eller gips, skal du bevare denne hårde overflade i et felt svarende til den forreste halvdel af loftet nærmest scenen, når man ser rummet fra siden. I bredden skal det reflekterende felt strække sig fra midten og en fjerdedel ud til begge sider, set fra enden af rummet.

Den dæmpende flade

Resten af loftet uden for det reflekterende felt skal forsynes med et akustikloft af de såkaldte akustikbatts, fx af mærkerne Ecophon eller Rockfon. Industrityperne er de billigste, og akustisk set er de lige så gode som de akustikmaterialer, der er forsynet med en overfladebehandling. Træbeton kan også bruges, men kræver, at der er mineraluld bagved for at være tilstrækkeligt effektiv. Læs databladene fra leverandøren.
 
For at få styr på bassen i rummet, skal akustikloftet nedhænges helst 300 mm eller mere. Det er særligt vigtigt, hvis der er betongulv i lokalet.

Hvis der derimod er trægulv på strøer, kan I nøjes med at nedhænge loftet 150 mm.
 
Undlad at montere et akustikloft direkte på det faste loft, det kan give problemer i bassen!
 
 
Men så ligner loftet ikke længere et loft?
 
Nej.Til gengæld kan man se at der er tænkt på akustikken!
 
Det kan godt lade sig gøre at lave en usynlig løsning, hvor hele loftet får et ensartet udseende, og hvor hele løsningen derfor bliver mere æstetisk. Her er vi ude over gør-det-selv-løsningen, og ønsker du dette, er du velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om, hvad sådan en løsning indebærer.
 

5. Dæmpning bag scenen

 
Rummet vil nu i almindelighed være tilstrækkeligt dæmpet. Hvis rummet også skal bruges til akustisk musik, bør scenen været omgivet af hårde vægflader. Hvis det udelukkende bruges til elektrisk musik, kan man dæmpe væggen bag scenen, enten som under punkt 1 eller med et kraftigt draperet gardin af fx molton eller teatervelour, der kan trækkes for eller fra. Det kan være en god løsning, der giver fleksibilitet til lydoplevelsen.
 
Om loftet over selve scenen skal være dæmpet eller ej, afhænger af smag, og hvilken slags musik der spilles.
 

Myte: Scenen skal fyldes med sand

 
Scenen skal ikke fyldes med sand. Det er en myte og blot til ekstra besvær. Scenen bør i stedet opbygges af træ på et kraftigt tømmerskelet, sådan som man i almindelighed laver orkesterpodier.
 

Baslommer er en naturlov

 
Baslommer hentyder til den forstærkning af bassen, der opstår i rummets hjørner. Fænomenet finder du i alle rum på grund af stående lydbølger.
Baslommer er altså en naturlov, og I kan lige så godt lære at leve i fredelig sameksistens. I et akustisk velreguleret rum er baslommerne i øvrigt mindre udpræget.
 
I kan slippe for gener fra baslommerne ved at placere publikum og højtalere et stykke væk fra hjørnerne. Prøv jer frem.


Dårlig akustik eller dårlig lyd?

 
Oplever du dårlig lyd i musiklokalet, øvelokalet eller aulaen, er det ikke sikkert, at det er lydanlægget, den er gal med.
 
Du kan prøve at følge de 5 trin ovenfor, men står du over for en ombygning eller overvejer du nyt lydanlæg, vil jeg anbefale, at du hiver fat i en akustikspecialist først – og ikke bare en lydnørd, der altid har arbejdet med lyd.
 
Det kan blive en dyr omgang at investere i et lydanlæg, hvis det er akustikken den er gal med – og det løber også hurtigt op, hvis I indretter lokalet med lydabsorberende materiale, men gør det forkert.
 
Ønsker du flere facts om, hvordan akustik og god lyd hænger sammen, så ring eller skriv til mig »
Voetmann Akustik | Forhåbningsholms Allé 2 | 1904 Frederiksberg C | Tlf.: +45 20125009