Akustikproblemer?


Med mere end 40 års erfaring i akustik fra blandt andet Lydteknisk og Teknologisk Institut ved jeg, hvad der skal til, for at opnå den gode lyd.

Jeg underviser og rådgiver i akustik i mange sammenhænge i ind- og udland, og er særligt passioneret omkring akustikken i koncertsale, teatre, biografer og museer.

Har du brug for uvildig akustisk rådgivning, kan du kontakte mig her.
 

 

Hvem har udbytte af akustisk rådgivning?

Kulturinstitutioner: Rådgivning i akustik er til gavn for dig, der ønsker at bringe det bedste frem i musikken, filmen eller teaterforestillingen.

Kirker: Jeg hjælper menighedsrådet med fx valg af lydanlæg i akustisk udfordrede kirkerum (Læs evt. artiklen ”God lyd i kirker – en akustisk udfordring”)

Offentlige rum: Akustisk rådgivning er med til at gøre banegårde, lufthavne, centre og andre offentlige rum behagelige at opholde sig i, mens de samtidig gør det muligt at høre vigtige meddelelser over højtaleranlægget.

Erhverv: Med uvildig rådgivning i akustik kan arbejdsgiver sikre et bedre arbejdsmiljø, samt et kontormiljø, hvor der kræves fokus og koncentration.

Private: Uvildig akustisk rådgivning er til gavn for dig, der døjer med støj og dårlig taleforståelighed i dit hjem.
 

Uvildig akustisk rådgivning: Hvad vil det sige?


Det vil sige, at jeg er uafhængig af producenter af lydtekniske materialer.

Jeg deler gerne mine erfaringer med dig, og har ingen økonomisk interesse i at anbefale dig det ene lydforbedrende materiale frem for det andet.

 

Sådan foregår det


Efter en visuel inspektion og evt. måling af lokalerne, får du min objektive akustiske vurdering, samt designforslag til forbedring af akustikken.

Jeg anbefaler gerne løsninger og materialer baseret på min mangeårige erfaring. Herfra tager I selv hånd om ombygningen. Dog vejleder jeg gerne jeres håndværkere, så I opnår det bedste resultat.

Kontakt mig her.

 

Hvem er Jan Voetmann?


Jeg har en baggrund som akustiker fra Delta, Lydteknisk Institut og Teknologisk Institut, og er i dag selvstændig rådgiver. 

 

Akustikløsninger i ind- og udland 


Opgaverne har ofte været inden for kulturbygninger i ind- og udland, hvor arkitekten eller ejeren typisk tager mig med på råd, når teatret, koncertsalen, biografen, museet eller spillestedet skal have forbedret akustikken. 

 

Akustik med fokus på æstetik 


”Usynlig” akustik er én af mine forcer. Mange af kunderne ønsker ikke kun en akustikløsning, der lyder godt – den skal også se godt ud. Med et indgående kendskab til materialer og stilarter kan jeg skabe akustiske løsninger, der smelter naturligt ind i rummets design. 

 

Initiativer til fremme af god lyd 


God lyd er afgørende for menneskers velbefindende. Derfor er jeg involveret i følgende netværk: 

Danish Sound
Sammen med innovatoren Flemming Madsen var jeg med til at starte og facilitere det lydtekniske innovationsnetværk Danish Sound. Danish Sound er et netværk med bl.a. nogle af landets største aktører og nye start-ups inden for lyddesign, akustik, høreapparater og meget andet. Her samles viden og idéer og nye teknologier opstår. 

House of Hearing
Jeg har i en årrække været med i House of Hearing, en frivillig, non-profit forening, der rådgiver mennesker med høreproblemer. 

Ud over disse initiativer, underviser jeg i akustik blandt andet på: 
  • Statens Scenekunstskole 
  • Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 
  • Filmskolen
  • Rytmisk Musikkonservatorium
Jeg er desuden tilknyttet Akustiklaboratoriet på DTU som gæsteforelæser og censor.

 

Udgivelser 


2011. Praktisk elektroakustik 
af Eddy Bøgh Brixen og Jan Voetmann 
3. udgave. Musikforlaget Fog 

2008. Akustik og lyd der bevæger 
af Eddy Bøgh Brixen og Jan Voetmann 
Lokale & Anlægsfonden 

1981. Højtalere – Byg selv 
af Jan Voetmann 
Munksgaard. 

Akustik og arkitektur: ved Teknologisk Instituts 75 års jubilæum 
af Jan Voetmann 
Årsskrift. Gutenberghus. 

Herudover har jeg udgivet en række artikler.

Skal vi samarbejde?

 


2008 - nu:

Uafhængig akustikrådgiver,
Voetmann Akustik 
 

1993 - 2008:

Senior teknologispecialist i akustik,
Delta 


1974 - 1999:

Underviser i akustik,
Danmarks Radio 


1983 - 1993:

Chefakustiker,
Lydteknisk Institut 


1968 - 1983:

Akustikspecialist,
Teknologisk Institut
 
Voetmann Akustik | Forhåbningsholms Allé 2 | 1904 Frederiksberg C | Tlf.: +45 20125009