Dårlig akustik og støj fra sceneudstyr forværrer lydoplevelsen

Teater spilles ofte i ”spændende” rum, som aldrig har været tænkt til formålet – skibsværfter, transformerstationer, gasbeholdere, turbine-haller,
for at nævne et par. De indeholder en række akustiske udfordringer, der må overvindes for at opnå en rimelig taleforståelighed – som jo er den vigtigste kvalitetsfaktor for et velfungerende teater!

Her vil vi kigge på en vigtig men overset faktor, som kan virke ødelæggende på taleforståeligheden i teatret.
Sagen drejer sig om baggrundsstøjen, som man ofte ikke lægger mærke til, men som lægger et støjgulv under hele den akustiske situation. Støjgulvet generer ubevidst, ved at man skal anstrenge sig overdrevent for at følge med i dialogen.

Ser man nærmere på sagen, har man i det moderne, teknisk velspækkede teater en række generende støjkilder. I flæng nævnes:

  • Lamper

  • Rumventilation

  • Lydanlæggets forstærkere

  • Blæsere i alverdens effektgrej

  • Computere (støj fra både blæsere og harddiske)

  • Trafikken udefra
     

Baggrundsstøj ødelægger akustikken

Det er faktisk muligt at stille nogle ret præcise krav til, hvor meget støj man kan acceptere. Et bekvemt redskab er de såkaldte NR-kurver, som fx ventilationsbranchen har brugt i årtier. De (altså NR-kurverne) udgør et sæt kurver, der er fastlagt både med hensyn til deres form og deres beliggenhed i figuren til højre.

De bruges, ved at man måler støjen med en lydtrykmåler med indbygget oktavfilter, og støjniveauet i de enkelte oktaver indtegnes på kurvebladet. Man kigger derefter på, hvilket af oktavstøjniveauerne der tangerer den højeste NR-kurve. Man siger så, at støjen svarer til fx NR-25. Hvilket i øvrigt er en passende værdi for baggrundsstøjen i et godt teater.

I det daglige bruger man som bekendt oftest dB(A)-værdierne, og der er heldigvis en simpel (men tilnærmet) sammenhæng mellem NR-værdierne og dB(A) værdierne, idet dB(A)-værdien er ca. 5 dB højere end NR-værdien. Hvis NR-værdien er 25, svarer det nogenlunde til 30 dB(A). NR-værdierne er altså velegnede til at stille støjkrav til det udstyr, man får ind i huset.
 

Kom af med dårlig rumakustik

Der er tre måder at komme af med problemerne i rumakustikken på:

  • Skift ventilatorerne ud med mere støjsvage typer

  • Skift udstyret ud med mere støjsvagt udstyr

  • Flyt det støjende udstyr til et særligt maskinrum
     

Skift ventilatorerne

Med ventilatorer menes der her de talrige små ventilatorer, der findes overalt i elektronisk udstyr. Der er betydelig forskel på ventilatorernes kvalitet, også rent støjmæssigt. Den ventilator, der fx sidder i de fleste computere, er sandsynligvis den billig­ste, fabrikanten kunne opdrive; og derfor støjer den. En god nyhed er, at der findes nogle få rigtig gode kvalitetsventilatorer, som også kan fås i Danmark.

Den anden gode nyhed er, at ventilatorerne kommer i standardstørrelser, så man skifter bare ventilatoren ud med sådan en støjsvag svend! Mange gange er det blot et spørgsmål om at løsne fire skruer.

En anden detalje er, at disse kvalitetsventilatorer er specificeret med hensyn til støjafgivelsen, fx som den udstrålede støjeffekt. Man bør selvfølgelig vælge den type, der har det laveste støjtal, fx 28 dB(A). I parentes bemærket svarer den opgivne støjeffekt til lydniveauet i 28 cm afstand fra ventilatoren, hvis man kunne få hovedet derned!

Metoden kan anvendes på alt elektronisk grej, der bruger den slags små standardventilatorer.
 

Skift udstyret ud

Hvis problemet drejer sig om de smarte, computerstyrede lamper og spots, er det selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Så må man desværre leve med dem og andet støjende udstyr, indtil der er plads på investeringskontoen næste gang.

Hvad der er vigtigt her er, at man bør undgå at anskaffe sig et støjproblem. Vær derfor opmærksom på mulige støjproblemer, når I an­skaffer udstyret. Lyt til det, kig på støjspecifikationerne, få udstyret til låns, og hør det i det rigtige miljø.

Vær opmærksom på, at støjkilderne summer sig op. Det kan være, at den enkelte støjkilde ikke føles så generende, men den lægger sig til de andre, og dermed når publikum måske en ”ubærlighedsgrænse”.

Støjkildernes ”decibeller” (lydniveauer), adderer sig således, at de kraftigste dominerer – den med det højeste antal decibel, er den du hører tydeligst. Er støjkilderne lige kraftige, stiger støgniveauet med 3 dB, hver gang antallet af kilder fordobles – med andre ord svarer en fordobling i støj til en stigning på 3 dB. Går vi fra 1 til 2 til 4 til 8 ens støjkilder, stiger støjniveauet altså 3 dB hver gang. Så har vi fx 10 ens støjkilder kørende, så mærker vi ikke stigningen i støjniveauet, når vi derefter tilføjer den 11.

Ligeledes betyder det, at hvis vi har formået at skabe et rimeligt lavt baggrundsstøjniveau i teatret, skal der ikke meget til at vælte spillet, så man pludselig får et støjproblem på halsen.
 

Flyt det støjende udstyr

Man kan også “forvise” det støjende udstyr til et særligt maskinrum, hvad der i mange år har været almindeligt i professionelle lydstudier. Fordelen er, at man kan beholde det gamle udstyr og anskaffe nyt uden at skele til støjen. Men så fald skal der både fremskaffes og indrettes et særligt rum – og der skal trækkes kabler med risiko for brummen og anden elektrisk støj.
 

Trafikken udefra

Et sidste problem med akustikken i industrirum er trafikstøjen udefra. Dengang lokalerne blev benyttet til indu­stri, havde trafikstøjen udenfor ingen betydning for aktiviteterne indenfor. Men nu hvor man spiller teater, er der lige pludselig nogle ganske betragtelige krav til baggrundsstøjniveauet.

Kan man høre støjen fra trafikken er illusionsbruddet for stort, og der må gøres noget! Begynd med at kigge på portene og dørene ud til det fri – er de utætte, kan de udskiftes med bedre typer eller måske sløjfes helt? Lyden går nemlig efter, hvor det er nemmest at komme ind.

Hvad med vinduerne? Er der store vinduesarealer, og er der kun et enkelt lag glas, eller er vinduerne utætte? Husk, at selv små sprækker og utætheder slip­per meget støj ind. Hvis man alligevel skal udskifte vinduerne, er det værd at overveje at få forsatsruder i, og samtidigt forbedre varmeisolationen. Nogle gange kan besparelsen på varmeregningen helt dække udgiften til forbedringerne.
 

Få en god lydoplevelse


En god teateroplevelse kræver efter min mening en god lydoplevelse, men som artiklen her gerne skulle give et billede af, så er god lyd og god akustik en kompleks størrelse. Der er mange parametre at tage hensyn til, og de skal afvejes mod hinanden.
Klager jeres publikum over dårlig taleforståelighed, baggrundsstøj eller mere uspecifikt – dårlig lyd og akustik, så var det måske værd at hive fat i en akustiker.
Voetmann Akustik | Forhåbningsholms Allé 2 | 1904 Frederiksberg C | Tlf.: +45 20125009