Samspillet mellem lyd og rum: Central Cluster - Gammel vin på nye flasker, eller et overset højttalerprincip?


Jeg har i mange år talt varmt for Central Cluster’et som et rigtig godt højttaler-sysetmprincip til scenebrug – dvs musik, teater, performance og meget andet. Og jeg har spurgt mig selv, hvorfor det ikke er mere udbredt på disse kanter? Forklaringen er nok at mange lydfolk stadig i høj grad er ”home grown”, dvs. de kommer ind i branchen af ægte interesse, men har ofte ikke tilstrækkelig teoretisk baggrund. Det gør, at der ofte mangler en forståelse af, hvorledes lyden fra et PA-anlæg arbejder sammen med det rum, anlægget opererer i.  

Det er en udbredt misforståelse, at et PA-anlægget "bare" er en forstørret udgave af stereoanlægget derhjemme. De to ting har meget lidt med hinanden at gøre.

I PA-anlæggenes eget land USA er central cluster-princippet vidt udbredt, især blandt professionelle. Det er let at rigge op og frem for alt let at styre – og meget tilfredsstillende for publikumsoplevelsen.

Princippet bygger på to facts:

 FACT nr 1. Lydsituationen på scenen er MONO! WHAT? Fordi der kun er monolydkilder på scenen: én guitarmikrofon, én vokalmikrofon osv. Der er ganske vist mange mikrofoner ved trommesættet, men de mixes ned i én kanal. Keyboardet har ofte stereoudgang, men her må man prøve sig lidt frem, fx med et separat mix.

FACT nr 2. "Loven om den første bølgefront" siger, at dér hvor lyden først kommer fra, dér er lydkilden! Ret logisk for vores forfædre for et par mio. år siden: Når de hørte sabeltigeren brøle fra venstre, så kom den faktisk også dérfra! Og vores ører - eller rettere sagt vores hørelse - er stadig indrettet på at udføre denne meget præcise retningsbestemmelse.

Alt dette bliver først et problem, når vi begynder at bruge flere højttalere til at distribuere (mono)lyden.  Altså: flere højttalere udsender den samme lyd. Den højttaler, som er nærmest ved os, vil få os til at tro, at guitaristen også er dér! Vi kender situationen når vi er til koncert: Vi står lidt tættere på den venstre højttaler-stack, og selv om vi ser solisten stå midt på scenen, så kommer hans lyd uundgåeligt fra venstre side. Det er ikke muligt at ændre på dette med vores vilje, selvom vi gerne vil. Vores hørelse er programmeret gennem hundredetusinder af år til at reagere på denne måde.
 

Hjemmestereo fungerer ikke på scenen


Den almindeligt anvendte opstillingsmåde er som bekendt to stakke højttalere, eller to line-arrays, én på hver side af scenen. Det giver lydmanden (eller -damen) en fornemmelse af et stort stereoanlæg – og da han ofte står i sin lydloge midt i salen, så lyder det glimrende dér. Specielt når han spiller sine yndlings-CD’ er over anlægget for at tune ind. I skyndingen glemmer han, at de pågældende CD’er netop er produceret til at lyde godt på stereo-anlægget derhjemme…

Hvis de to nævnte facts ikke respekteres, kan man få dislokalisation, dvs. at man fejllokaliserer lydkilder som beskrevet ovenfor. En anden dårlig lydoplevelse er ”phasing”, som opstår når man som publikummer flytter lidt på hovedet eller sig selv. Det lyder som om lyden overlejres af en ”whoosh”-agtig lyd.

Hvis højttaler-stakkene, som det ofte sker, placeres i hver side af scenen, så stryger lyden typisk hen over hovedet på folk. Da publikum fungerer som en kraftig lydabsorbent (i mange tilfælde den eneste), så aftager lydtrykket hurtigt hen over hovedet på publikum. Herved får man nemt et voldsomt lydtryk på de forreste pladser ved scenen samtidig med for svag lyd på de bageste pladser. Altså risiko for en dårlig lydfordeling.
 

Hvordan kan central cluster’et forbedre lydoplevelsen?


Først og fremmest ved at fjerne dislokalisering, idet lyden nu lokaliseres til midt på scenen, uanset hvor man befinder sig i salen. Central cluster’et skal helst placeres højt, derved undgår man ”strejfende” lydindfald hen over publikum. Der bliver samtidig mindre forskel i afstanden mellem de forreste og bageste pladser. Så alt i alt får man en mere jævn lydfordeling, hvilket er en ubetinget akustisk kvalitet.

Men hvor skal man nu placere sit central cluster? Moderne PA-systemer er så kraftfulde i forhold til størrelsen og vægten, at de sagtens kan flyves i fx lysriggen. Man behøver ikke at flyve baskasserne, fordi der praktisk taget ingen retningsvirkning er for lyd under ca. 100 Hz. Baskasserne kan placeres hvor det er mest hensigtsmæssigt, fx under scenen.

Undertiden kan der opstå problemer med lyddækningen på de forreste rækker publikum, fordi afstanden til det "fløjne" PA bliver for stor i forhold til scenelyden (monitor og baggear). I de tilfælde må man supplere med ”frontfills”, dvs. en række højttalere på sceneforkanten, der forsyner de forreste rækker med lyd. Men mange gange er scenelyden så kraftig, at den spiller lige op med PA’et, og på grund af geometrien bliver PA’et så tilpas forsinket, at det fungerer på samme måde som et delay-tårn.

Den bedste løsning i dag er et tre-kanal system, left-center-right, eller LCR. Herved kan man mikse scenelyden i bredden, samtididg med at man fastholder centerbilledet med fokus på solisten. Et mix til centret bestående af solisten plus  percussion er i øvrigt en stærk kombination.

Det bemærkes at centeret ikke blot er et mix af venstre og højre kanal, men et separat mix, og mixepulten skal være indrettet til det.
 

Hvor er vores stereobillede?


Jamen, er der så slet ikke noget tilbage af vores stereobillede? Jo, tæt på scenen og præcist i midten af salen vil AB systemet give os det stereo-billede, vi kender hjemme fra dagligstuen

Er du i tvivl om der virker? Så tænk på biografens lydanlæg, der siden tonefilmens start i 1927 har været et central cluster med filmens dialog i midten. Sådan er det stadig, også fx i et DOLBY 5.1 anlæg. Netop for at fastholde fokus på dialogen. Lyt selv efter!
 

ORDLISTE:


PA-system: de store højttalersystemer, der bruges til forstærkning af koncertlyden ud til publikum.
Central cluster: normalt flere højttalere samlet midt over scenen og som distribuerer hele lyden til publikum (i princippet: fra et punkt).
Monitor: de højttalerkasser, der forstærker scenelyden, så musikerne kan høre hinanden.
Baggear: de forstærkere og højttalere på scenen, der forstærker musikernes egen lyd, fx guitarforstærkeren.
Frontfills: en række højttalere ved sceneforkanten til forstærkning af scenelyden til de forreste publikumsrækker.
Voetmann Akustik | Forhåbningsholms Allé 2 | 1904 Frederiksberg C | Tlf.: +45 20125009